Birgitte Stokbro

Om birgitte

Uddannelse

Jeg er uddannet psykoterapeut fra Vedfelt Instituttet og medlem af dansk psykoterapeutforening, MPF, hvilket betyder at min uddannelse er blåstemplet og jeg følger de af foreningen fastlagte etikregler. 

Jeg er spædbarnsterapeut fra Dansk Institut for Spædbarnsterapi hos Inger Thormann og Inger Poulsen. Spædbarnsterapi er en metode der er anvendelig for heling af tidlige traumer hos både børn, unge og voksne. 

Jeg har taget en 1-årig efteruddannelse i psykoterapeutforeningens forskningsmoduler, som behandler nyeste forskning og arbejdsmetoder indenfor dansk psykoterapi på tværs af de forskellige skoler i Danmark.  

Jeg har arbejdet med mennesker hele mit liv og har blandt andet været voksenunderviser og gymnasielærer igennem 20 år i fagene biologi, italiensk og engelsk. 

Relevante kompetencer i øvrigt

Sprog og kultur har altid haft min store interesse. Jeg er født og opvokset i Italien og har boet i Firenze og Trieste som ung samt i Californien som voksen. Jeg taler mange sprog og kan samtale på engelsk, italiensk, og har kendskab til fransk, portugisisk og spansk. Jeg har rejst på de fleste kontinenter, som rygsækturist og frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet.  

Jeg er i øjeblikket Røde Kors frivillig i projekt God Start på Livet og i Q-net for voldsramte kvinder.  

Udover min terapeutiske praksis er jeg udøvende indenfor disciplinerne yoga, meditation og mindfulness og starter i januar 2024 på en yogalæreruddannelse på Kula Yoga Studio i Værløse. 

Musik indgår naturligt i discipliner som yoga, meditation og mindfulness. Jeg er udøvende tværføjtenist og behersker klaver og guitar. Musik har helende kræfter uanset om du er udøvende eller lyttende. Og så kan musik give adgang til den ubevidste intelligens så du mister fornemmelse af tid og sted og kommer i kontakt med krop, følelser, kreativitet og drømme. 

Lykken bliver aldrig mindre af at blive delt /Buddha 

Kun med hjertet ser man klart. Det væsentlige er skjult for øjet /Antoine de Saint-Exupéry 

Først sent har man modet til det man egentlig godt ved /Friedrich Nietzsche 

Erfaringen er en god læremester, men hun sender afsindig dyre regninger /Minna Antrim 

Vær dig selv, alle andre er optaget alligevel /Oscar Wilde 

Du mister 100% af de skud du ikke tager /Wayne Gretzky 

Even a high peak seen soaring in the sky, so high above, can be scaled if we desire since there’s a path for climbing /Emperor Meiji – Japan 

Vær den ændring du ønsker at se i verden /Mahatma Gandhi 

Drømme handler om det der er vigtigt for os /Ole Vedfelt 

Lad intet definere os. Lad intet underkaste os. Lad friheden være vores egen substans /Simone de Beauvoir 

Embrace your grief for there your soul will grow /Carl Jung 

The difference between a good life and a bad life is how well you walk through the fire /Carl Jung 

I am not what happened to me, I am what I choose to be /Carl Jung